Nu stiger enkelte elbiler igen i pris

Der er gang i brugtbilmarkedet. Udbuddet af biler er det laveste i seks måneder, og omsætningen er høj. I det hele taget tegner der sig et billede af 2023, som et solidt brugtbil år med salgstal, der ligner 2020, hvor der samlet blev solgt over 420.000 brugtbiler i Danmark.

Der er for alvor kommet gang i salget af elbiler. Priserne på brugte elbiler faldt fra september sidste år, men prisfaldene blev forstærket efter Teslas prisnedsættelser i starten af året. Nu er udbuddet af brugte elbiler det laveste i flere måneder, og enkelte modeller herunder Tesla Model Y stiger i pris på brugtmarkedet.

I uge 21 stoppede prisfaldene på bilen, og i sidste uge steg gennemsnitsprisen for første gang siden 13. januar i år.

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fire prissegmenter:
200.000 – 299.999 kr.: 72 (91)
300.000 – 399.999 kr.: 79 (118)*
400.000 – 499.999 kr.: 108 (122)*
500.000 – 599.999 kr.: 102 (151)*
* antal rettelser i ugen før

Elbilerne blev i snit sat 15.471 kr. ned.